Må jøderne forlade Europa?

Antisemisisme stiger i Europa
Antisemitiske hændelser er kraftigt stigende i hele Europa


Det er alvorlige tider for jøder i Europa

Det britiske Labour Party (Englands Socialdemokrati) er splittet på grund af af antisemitisme. Jeremy Corbyn, partiets leder og ven af Hamas, er blevet afsløret som medlem af en Facebook gruppe, hvor det påstås, at Jøderne står bag ISIS og 9/11, at familien Rothschilds kontrollerer verdens finanser og andre paranoide teorier. I slipstrømmen af disse afsløringer kom en tsunami af anti-jødiske fornærmelser, smædekampagner og beskyldninger fra Labours tilhængere. Corbyn’s svar, der ofte er tvetydige og fornærmende overfor det jødiske samfund, har kun forværret krisen.
Forrige år kunne the Community Security Trust registrere det højeste antal anti-semitiske hændelser i England siden man begyndte at registrere den slags i 1984. Før i tiden kom den slags som reaktioner på Israels militære aktioner, hvilket var slemt nok. Men stigningen i anti-semitiske overfald sker nu, selvom der ikke er nogen israelsk aktivitet.
I maj 2017 gennemførte PEW Institute en rundspørge blandt 2,000 borgere i alle øst- og central-europæiske lande. 20 procent sagde, at de ikke ønskede jøder i landet og 30 procent, at de ikke ønskede jødiske naboer. I Rumænien ville 22 procent inddrage jødernes statsborgerskab, og 18 procent i Polen mente det samme.

Europas historie

På tværs af Europa rejser nationalistiske partier sig, Nogle med foruroligende anti-semitiske undertoner fra fortiden.
Derfor spørger mange jøder: ”Er dette ikke som i 1933, hvor Weimar Republikken gjorde det muligt for den tyske nazisme at komme til magten? Gentager historien sig?” Både ja og nej.
Ja, vi kan høre et ekko fra fortiden, I særdeleshed kan vi genkende den manglende erkendelse af den sande natur og udbredelsen af den trussel, der rejser sig. Ikke mindst blandt jøderne selv. Men der er nogle væsentlige forskelle.
Nazi Tyskland indebar et statsligt folkemord. I dag er de europæiske regeringer måske ikke særligt effektive i at standse den islamistiske ekstremisme eller til at forsvare deres jødiske borgere mod det jødehad, som bevæger sig ødelæggende gennem Europa, men denne gang er befolkningerne indelige modstandere af alt, hvad de ser som en trussel mod ”the Western way of life” og dermed deres egen tilværelse.
En trussel, som dels kommer fra islamiseringen og dels fra nedbruddet af nationale grænser. Europæerne ønsker at opretholde Vestlige værdier, menneskerettigheder og samme lov for alle.
Der er tre forskellige kilder til anti-semitisme i Europa: fra venstrefløjen, fra det yderste højre og fra det muslimske samfund. De er alle en trussel mod jøderne og de er forbundet med hinanden. De har alle rod i truslerne mod Europa, og de vil sammen kunne danne en fuldstændig anti-jødisk storm mod de jødiske samfund i Europa.

Truslen fra den muslimske verden.

Truslerne i Europa kommer både indefra og udefra. Udefra kommer de fra Islam og Islamiseringen. Indefra kommer de fra et anti-vestligt syn på verden, der også afviser at identificere den udefra kommende islamiske trussel og at bekæmpe den.
Den islamiske trussel udtrykkes på forskellige måder. Et overvældende flertal af terrorangreb i Europa bliver udført af ekstreme muslimer. Efterretningstjenester siger, at der findes 23.000 jihadister i England, men – kun! – 3.000 bliver efterforsket eller overvåget.
Der er seksuel vold. I England har befolkningen været vidne til, hvordan bander af hovedsageligt efterkommere af pakistanske muslimer målrettet er gået efter unge hvide piger, som de behandler som ”trash” (affald). Tyskland og Sverige har set en stor stigning i voldtægter og seksuel vold i forbindelse med muslimsk migrantion.
Der er de kulturelle angreb. Som en ”Trojansk Hest” forsøger muslimske ekstremister at infiltrere børnehaver, skoler og beboerforeninger, så de indretter sig efter muslimske forskrifter. Det handler ikke kun om frikadeller, svinekød eller juletræer. På samme måde forsøger de, at infiltrere politiske partier, så de langsomt retter ind efter muslimske krav.
I stedet for at identificere truslerne, der har rod i Islam, bliver det straks afvist som islamofobi. Derfor er der heller ingen erkendelse af det enorme problem, som muslimsk anti-semitisme udgør.
Mange muslimer er imod den ekstreme islam, og de fleste ofre for ekstrem islam er muslimer. Men der er et enormt pres på ikke at ville anerkende denne trussel mod liv og velfærd, som er udbredt i den muslimske verden, – og dermed heller ikke anti-semitismen.
Grunden til at man ikke vil tale om muslimsk anti-semitisme er den kulturelle prisme, som venstrefløjens progressive kredse ser verden igennem. Og dermed udgør det en trussel indefra.

Anti-Vestlig-tænkning

Denne venstre-orienterede prisme er skyld i, at Vestens værdier bliver undergravet. Den underminerer Europas forsvar mod Jihad og udsætter jøderne for fare. Man kan ikke forstå tilbagekomsten af paranoid, uhæmmet anti-semitisme med mindre man forstår, at Vesten har revet sin egen selvforståelse i stykker sammen med det moralske kompas, der er selve hjertet af Vestlig civilisation.
Vesten betragtes som både en historisk og nuværende undertrykker af hele den tredje verden. Dette Vestlige kulturelle selvhad har rod i nedbruddet af Bibelens moralske kodeks. Men Holocaust har også spillet en væsentlig rolle i den kulturelle demoralisering.
Europas selvforståelse, som eksemplet på overlegne kulturelle værdier, blev slået i stumper og stykker af Holocaust. Holocaust blev udtænkt og gennemført i hjertet af den ypperste europæiske kultur med oplysning og rationalitet. Det var ikke kun jøder, der døde under Holocaust: Det gjorde Europas forståelse af sig selv som moralsk og rational også.
Dødeligt demoraliseret begyndte Vestens kulturelle elite at nedbryde deres civilisations byggesten: al undervisning skulle være værdi-neutral; det traditionalle ægteskab skulle ikke længere være den bedste måde at opfostre stabile medborgere på; national identitet skulle ikke længere være et udtryk for vores civilisation; nationale love skulle være underlagt transnationale enheder som FN, EU og ’international lov.’ Bibelsk moral blev erstattet af universielle ideologier som moralsk og kulturel relativisme eller multi-kulturalisme.

ISRAEL ’besættelse’

Det er en almindelig antagelse, at venstre-fløjens had mod Israel begyndte, da den israelske David tilsyneladende blev en Goliat. Men det kan ikke forklare alt.
Anti-zionisme har præcis samme karakteristika som traditionel anti-semitisme. Begge bygger på løgne og ondsindede fordrejelser; begge udsætter Israel og jøder for dobbelt standard og behandling, som intet andet folk, nation eller sag udsættes for; begge beskylder Israel eller jøderne for forbrydelser, de ikke har begået eller i virkeligheden er ofre for; de umenneskeliggør begge Israel eller det jødiske folk; begge tillægger Israel eller jøderne en dæmonisk global konspiration; de er begge langt udenfor enhver fornuft!
Alligevel vil venstre-fløjen indædt afvise enhver sammenhæng, og kalder behandlingen af Israel som ’kritik blandt venner.’ Men det er overhovedet ikke kritik! Kritik er rationel. Og dette er en irrationel og ondsindet dæmonisering og delegitimering af Israel og Zionismen. Zionisme er blot det jødiske folks ret til selvbestemmelse. At skelne mellem anti-zionisme og anti-semitisme er en løgn!

Det er en ny anti-semitisme. Venstre-fløjen har taget tanker og ideer, som tidligere blev betragtet som ekstreme, til sig, Den marxistiske idé, at alt skal forstås ud fra politisk magt, og at verden kan deles op i de magtfulde og de magtesløse. De, som skaber penge har magt over dem, som ikke skaber penge. De, som skaber penge er onde; dem uden penge er gode. Jøder skaber penge, derfor er jøder magtfulde og onde.
Israel – som i virkeligheden ikke er et Vestligt land – betragtes som utrolig magtfuldt. Det er en forbrydelse! Og selvom jøderne kun har deres militære styrke for at beskytte sig mod udryddelse, puster det liv i en gammel anti-semitiske illusion, at jøderne er så magtfulde, at de udgør en trussel for alle andre!
Holocaust gav imidlertid jøderne et trumf-kort, offer-kortet. Og alle ved jo, at et offer ikke er ansvarlig for sine handlinger, men blot er et offer! Men jøderne kan ikke være ofre. Som alle jo også ved, kom jøderne ud fra Holocaust for at køre finansverden, medierne, domstolene, kunsten, den amerikanske udenrigspolitik. Derfor er alle jøder magtfulde – eller er de ?
Jøderne er stadig det mest forfulgte folk på jorden, som selv i dag må ofre deres børn år efter år til Israels forsvar mod folkemordere, der sværger på deres udryddelse.
Desuden er støtte til palæstinenserne i sig selv anti-jødisk. Det såkaldte palæstinensiske folk er en fiktion, der blev opfundet for at udslette det enestående historiske og lovlige krav, som jøderne har på hele Israels land.
Mahmoud Abbas, der i Vesten betragtes som en moderat leder, der har ret til et land, har en doktorgrad i Holocaust-fornægtelse, og udtrykker stor beundring for krigstidens palæstinensiske nazist-allierede Haj Amin al-Husseini, og bruger sine medier til at udsende nazistisk dæmonisering af jøder. I løbet af ugen med International Holocaust Memorial Day sendte PA-tv billeder af koncentrationslejrenes ofre og beskrev dem som ’arabere, der var brændt af jøderne i nazisternes ovne’

Hvorfor venstre-fløjs anti-semitisme?

Venstre-fløjen kan ikke erkende sin anti-semitisme

Den nye anti-semitisme er som to sider af samme mønt: Israel-had og jøde-had. Der er folk, som afviser det, fordi de mener at anti-semitisme kun er mod enkelt-personer, og ikke kan genkende den, når den er imod den kollektive jøde i staten Israel.
Venstrefløjen mener, at de er så dydige at de ikke kan være anti-semitter. Det er kun folk på det yderste højre, der kan være det. Det er både historisk og filosofisk forkert. Højre og venstre-fløjen er børn af samme forældre – oplysningstiden og den tyske romantik. Derfra fødtes både kommunismen og fascismen.
Venstre-orienterede er grundlæggende ude af stand til at erkende, at de kan være racister eller anti-semitter. En sådan indrømmelse vil underminere deres selvopfattelse som helt igennem moralsk rene. Desværre er Israel-had og jøde-had blevet en del af den progressive verdens DNA.

Islamisering og nationalisme

Fordi disse progressive tror, at anti-semitisme kun findes blandt højre-orienterede nationalister, vil de selvsamme venstreorienterede, som konstant fordømmer Israel, støtte sine fremtidige arabiske tilintetgørere og være totalt blinde overfor muslimsk anti-semitisme i Europa.
En tysk regeringsrapport, der blev offentliggjort i januar viste, at mandlige migranter var skyld i 90% af stigningen i voldshandlinger. I Sverige viste en lækket rapport, at der nu er 61 islamiske ”no-go zoner”, hvor politiet ikke rykker ind. Islamistiske ekstremistser har overtaget områderne. Politidirektør Dan Eliasson siger, ”Hjælp os, hjælp os!”
Der er heller ikke tvivl om, at der findes en nedarvet anti-semitisme i Østeuropa. Undersøgelser viser, at i Ungarn siger 20% åbent, at de mener at jøderne skal udvises af landet. I Polen er regeringen fast besluttet på at afvise sin historiske ant-semitisme og har vedtaget en lov, der gør det kriminelt at sige, at Polen var medskyldig i Holocaust.
De som benægter sin antl-semitisme er dømt til at gentage den. Det sker i Polen, hvor anti-semitiske angreb er steget kraftigt efter, at den polske regering i februar 2018 vedtog Holocaust-loven.
Så traditionel anti-semitisme har overlevet i Europa, og nogle af de nye politiske partier har åbenlyse anti-semitiske dagsordner. F.eks. det østrigske Frihedsparti eller Gyldent Daggry i Grækenland og Jobbik i Ungarn. Andre ønsker blot at genoprette eller forsvare den nationale identitet, demokratisk national suverænitet og vestlige værdier imod den snigende islamisering.

Europa har mistet sin sjæl

Europa mistede sin sjæl i Shoah: den sjæl, som var skabt efter den jødiske Bibels forskrifter. Ved at vende sig imod sig selv, vendte Vesten sig imod jøderne.
Uden sin kristne base er Vesten ingenting. Men kristendommen gik vild i Europa for lang tid siden. Ved tabet af troen vendte mange kirker sig til social aktivisme, befrielses teologi eller den radikale Marxistiske analyse ved Kirkernes Verdensråd. Disse progressive kirker har afvist deres jødiske rødder, og omfavner i stedet deres islamiske snigmordere. I et misforstået håb om at redde deres menighed står de i forreste front i angrebet på Israel. I processen ødelægger de sig selv. Men et samfund ude en religiøs kerne bygger på sand.
Der er dem, som mener, at det er forbi med Europa. Demografien går den forkerte vej, og i løbet af få generationer vil Europa være muslimsk. Sandsynligvis vil Europa ikke give sig uden kamp, men jøderne vil komme i klemme under alle omstændigheder. Det er ikke et behageligt perspektiv.