Den demografiske bombe er en fuser!

”Israel kan ikke fortsat kan være både jødisk og demokratisk, hvis der ikke oprettes en selvstændig palæstinensisk stat ved siden af Israel!” påstår de fleste politikere og meningsdannere, som en fastslået kendsgerning. Men den demografiske bombe er en fuser!

I 1997 gennemførte det Palæstinensiske Selvstyre sin første tælling af befolkningen i Judæa, Samaria og Gaza. Grundlæggeren og direktøren for the Palestinian Central Bureau of Statistics (PCBS), Hassan Abu Libdeh, udtalte i et interview i the New York Times imens tællingen foregik: ”Efter min mening er disse data ligeså vigtige som intifadaen. Det er en civil intifada.”
Umiddelbart en mærkelig udtalelse. Hvordan kan en optælling sammenlignes med terrorhandlinger? Hvad aggressivt er der ved at tælle befolkningen? Israel havde allerede foretaget en optælling i 1967 og havde opdateret tallene hvert år lige siden. Den sidste justering fandt sted i 1996.

Aggressiv handling
Men Hassan Abu Libdeh havde ret! Folketællingen i 1997 var en agressiv handling mod Israel. Og hans sammenligning med en terrorhandling var også korrekt. Ved terror forsøger man gennem vold at tvinge en stat til at bøje sig overfor terroristernes vilje. Den palæstinensiske folketælling i 1997 forsøgte gennem statistik at få Israel til at bøje sig for PLOs vilje.
Hverken USA, FN eller Israel fortog åbenbart en selvstændig vurdering af tallene, men accepterede dem som pålydende, og både israelske og amerikanske politikere tilrettelagde deres dagsorden efter de palæstinensiske tal – og alle demografiske beregninger blev foretaget udfra de tal, som det Palæstinensiske Selvstyre oplyste!
Derfor kunne præsident Obama med stor overbevisning udtale overfor the American-Israel Public Affairs Committee (AIPAC) i maj 2011: ”Antallet af palæstinensere, der bor vest for Jordan-floden vokser hurtigt, og det ændrer grundlæggende den demografisk virkelighed i både de palæstinensiske og israelske territorier. Det vil gøre det stadig vanskeligere – uden en fredsaftale – at fastholde Israel som både en jødisk stat og en demokratisk stat.”
Men allerede i 2005 var der rejst alvorlig tvivl om det var reelle tal, som disse udtalelser og politik byggede på.

Hvor gemmer de sig?
I 2004 rejste en amerikansk turist, Bennett Zimmerman, sammen med nogle venner til Israel. Zimmerman arbejdede som strategisk konsulent for Bain & Co og havde gennemført adskillige undersøgelser om god forretningsskik for både virksomheder og regeringsorganisationer. Da de kørte langs Jordandalen og rundt i Judæa og Samaria, slog det ham, hvor få mennesker, der var på vejene og hvor små de palæstinensiske byer og landsbyer egentlig var.
”Hvor gemmer de 3.6 millioner mennesker sig?” spurgte han sine rejsefæller.
Da han kom hjem til USA, besluttede han at kigge nærmere på det talmateriale, som var offentliggjort af det Palæstinensiske Selvstyre.
Han samlede et hold af eksperter i data-analyse, demografi, computer matematiske modeller samt den tidligere chef for den civile administration i Judæa og Samaria. Holdet blev kaldt the American-Israeli Demographic Research Group (AIRDG).
De sammenholdt folketællingen fra 1997 med de israelske tal, der var indsamlet hvert år fra 1967 til 1996. De sammenlignede med tal fra det Palæstinensiske Sundhedsministerium, data oplyst af Valgkommissionen fra 1996 og fra 2005, tal fra Undervisningsministeriet om hvor mange børn, der hvert år begyndte i 1. klasse, samt tal fra grænseovergangene om ind- og udvandring af området.

Et bedrag!
I januar 2005 offentliggjorde de deres undersøgelse i the American Enterprice Institute (AEI). Den viste, at den Palæstinensiske folketælling i 1997 var et bedrag!
Først havde man medregnet 325.000 palæstinensere, som boede i udlandet, og dertil inkluderet 210.000 arabere, der boede i Jerusalem, og allerede var blevet talt med i den israelske optælling. Yderligere havde man 113.000 personer, som ikke fandtes i den israelske tælling fra 1996. Når man sammenlignede med tallene fra Valgkommissionen i 1996 og fra 2005 manglede de 113.000 personer også. De eksisterede altså ikke!

Tilsammen havde man pustet tallet op med 648.000 mennesker – eller 27%. Derefter var alle forudsigelser om befolkningsvækst forkerte. Alligevel blev den palæstinensiske befolkningstilvækst beregnet til at være verdens største, samtidig med at hele den arabiske verden oplevede et historisk fald i børnefødsler.
Zimmermanns team havde afdækket at den palæstinensiske befolkning i Judæa, Samaria og Gaza ikke var på 3.83 millioner i 2004, som det Palæstinenesiske Selvstyre påstod, men højst 2.49 millioner – 1.41 million i Judæa og Samaria og 1.08 million i Gaza. Eller 1.34 million mindre end påstået. Befolkningstallet var pustet op med næsten 50%. Alligevel kommer der år efter år en ny udtalelse fra højtstående embedsmænd i PCBS, som forudsiger at den palæstinensiske befolkning vil være større end den jødiske vest for Jordanfloden i 2010, eller 2030 eller 2050. Uanset hvordan virkeligheden ser ud!

Og stadig er det tilsyneladende en fastslået kendsgerning for de fleste politikere og meningsdannere, at Israel ikke kan være både jødisk og demokratisk, hvis der ikke oprettes en selvstændig palæstinensisk stat ved siden af Israel. Til trods for fakta-check, der siger at den demografiske bombe er en fuser!