Trump & Jerusalem

Pressemeddelelse – Press Release – For immediate release
9. December 2017

Kristne For Israel byder præsident Donald Trumps beslutning, om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad, velkommen

Kristne for Irsael værdsætter præsident Donald Trumps længe ventede beslutning om at anerkende Jerusalem som staten Israels hovedstad og at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem.

Beslutningen har skabt en del opmærksomhed. De fleste af verdens ledere, medierne og meningsdannere har været oprørte, har gjort indsigelser eller har simpelthen ikke kunne tro det. Mange har påstået, at præsident Trump handler ud fra personlige interesser uden hensyn til sin nations eller andres interesser. Der synes ikke at være tvivl om, at beslutningen vil udløse diplomatiske reaktioner og en bølge af terror fra islamiske ekstremister.

Dette gør beslutningen endnu mere bemærkelsesværdig. Og modig.

I virkeligheden bringer beslutningen ikke noget særlig nyt. Som præsidenten selv sagde, er det blot en gennemførelse af en beslutning, som blev taget årtier tilbage (1995), men aldrig er blevet implementeret. Og den anerkender realiteterne – at Jerusalem, lige siden oprettelsen af staten Israel i 1948, de facto har været Israels hovedstad. I Jerusalem ligger Israels parlament, Knesset, den Israelske præsidents residens, statsministernes kontor, Højeste Ret og de fleste ministerier og nationale institutioner.

Beslutningen anerkender den historiske kendsgerning, at Jerusalem (Zion) er det jødiske folks åndelige, religiøse, nationale og historiske hovedstad. Det var det jødiske folk, som oprettede Jerusalem som deres hovedstad under kong David for 3.000 år siden. Det var her de byggede Templet.

Og det er Jerusalem, som gennem årtusinder har været omdrejningspunktet for alle jødiske håb og drømme.

Christian For Israel International, president Rev Willem j.j. Glashouwer, forfatter til bogen “Why Jerusalem” udtaler:

“Fra et bibelsk perspektiv, bekræfter denne beslutning Jerusalems betydning i Guds hensigt. Profeterne siger, at Jerusalem skal være nedtrådt af hedningene, indtil fylden af hedninge er nået. Profeten Zakarias forudsagde, at Jerusalem ville blive et “berusende bæger” og “en tung løftesten” for nationerne. Og at nationerne ville komme imod jerusalem i de sidste dage. Denne modige beslutning, og den voldsomme reaktion på den, viser, at Jerusalem virkelig kan forårsage et irrationelt kaos blandt nationerne. Det kan også være et tegn på, at hedningenes tider er ved at være slut, og begyndelsen på at Jerusalem oprejses som verdens hovedstad – det sted hvorfra Herrens Ord udgår; når nationerne skal dømmes – når Messias kommer”

Executive Director Andrew Tucker:

“Fra et perspektiv af international lov og relationer er svaret på Trumps beslutning bemærkelsesværdig. Den understreger hvor uretfærdigt og diskriminerende Israel behandles af den øvrige verden. Enhver nation på jorden har retten til at udpege sin egen hovedstad, Og Israel burde ikke behandles anderledes. Selvom Jerusalem ikke nævnes specifikt i Balfour Deklarationen (1917) eller i Palæstinamandatet (1920-1948) er der ingen tvivl om, at det var intentionen blandt alle nationerne, som vedtog Palæstinamandatet, at Jerusalem ville være inkluderet i det jødiske nationalhjem, der skulle genoprettes i Palæstina.”

Præsident Donals Trumps beslutning kom få dage efter, at FN’s generalforsamling vedtog en resolution (30. November 2017), der udtalte, at Israels styre af Jerusalem er “illegitim og derfor ugyldig”

Tucker: “Dette er udelukkende retorik, da de Forenede Nationer ikke har nogen magt til at vedtage bindende beslutninger om dette emne. Ikke desto mindre viser det, at et flertal af nationerne er bittert imod Israels kontrol over Jerusalem. Vi kommer til at se mange lignende resolutioner i den nærmeste fremtid, Og de vil blive brugt til at retfærdiggøre diplomatiske, juridiske og måske endog militære aktioner, for at fjerne Israel tilstedeværelse fra Jerusalem.”

Selvom præsident Trumps beslutning sandsynligvis vil betyde øget fjendtlighed overfor Israel og det jødiske folk, mener vi, at det var den rigtige beslutning. Der bliver ingen fred så længe vore nationale ledere ikke taler sandhed, men fortsætter med at bøje sig for dem som prædiker had, og som benægter den jødiske stat, Israels, legitimitet og ret – som enhver suveræn nation -til selv at udpege sin hovedstad.

Glashouwer: “Det er vores opgave som kristne at se og forstå tidens tegn; at stå på Guds Ord i solidaritet med det jødiske folk; at bede med øget styrke om Jerusalems fred. Tiden foran os bliver sikkert ikke let. Sandsynligvis bevæger vi os mod urolige tider og mulige militære konflikter. Fredsaftalen, som præsident Trumps synes at være besluttet på at ville opnå, vil sikkert ikke betyde hverken stabilitet eller en vedvarende fred. En stor-konflikt i Mellemøsten vil true Europas sikkerhed, og den vil påvirke alle nationer.

Lad os forsat fokusere på Herren, forsætte med at gå i forbøn foran den Almægtigr på Hans udvalgte folks vegne, bede for Jerusalems fred og se hen til Ham med stadig længsel efter frelse, fred og sikkerhed.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *